Hvad er Neurofeedback?

Bliv klogere på neurofeedback

Kort sagt er Neurofeedback træning af hjernen. Præcis som kroppen styrkes af fysisk træning kan neurofeedback træne hjernen. Metoden træner hjernen til at fungere bedre og øge emotionelt velvære. Træningen styrker hjernens egen evne til selvkontrol og regulere tanker/tankemylder, adfærd, sanser, følelser, smerter mm.

Neurofeedback dæmper de del af hjernen som arbejder for hurtigt og aktiverer de dele af hjernen, som arbejder for langsomt, så hjernen kommer i bedre balance. Der kan være mange grunde til at hjernen arbejder på en uhensigtsmæssig måde. Men når den gør, kommer den let i ubalance og en hjerne i ubalance er ikke i stand til at regulere sig selv. Neurofeedback kan hjælpe med at bringe hjernen i bedre balance, så du bliver mere reguleret i forhold til dine følelser, impulser, koncentration, tankemylder, sanser mm.

Neurofeedback kan anvendes af alle aldre, uanset funktionsevne. Træningen er non-invasiv, hvilket vil sige at der ikke sendes noget ind i hjernen. Træningen er medicinfri og det kræver ikke noget af dig hverken mentalt eller fysisk, andet end at komme til træningerne.

En gennemtestet metode

Othmer metoden

Udstyret som anvendes er udviklet gennem mere end 30 år. I Othmer-metoden anvendes den særlige Infra-Low Frequency (ILF) neurofeedback. En træning med fokus på forbindelser i hjernen (connectivity) og med høj grad fokuserer på at tilrettelægge træningen til den enkelte.

Træningen tilrettelægges alt efter symptomer og den form for dysregulering der er på spil. ILF-neurofeedback er med andre ord en særligt fleksibel og behagelig type neurofeedback.

Non-verbal
Træningen er effektiv og baserer sig ikke på samtale, men på at styrke neurale netværk gennem hjernens egen neuroplasticitet og selvregulering.

Non-invasiv
ILF-neurofeedback fungerer endogent. Det vil sige at effekten kommer indefra. Det er hjernen selv som foretager de nødvendige justeringer, som respons til den visuelle og auditive feedback. Vi sender hverken strøm ind, eller stimulerer hjernen på nogen måde.

Ikke-kravstillende
ILF-neurofeedback er let at gennemføre og meget motiverende for klienter. Indsatsen stiller få krav til involvering og ressourcer af klienten. Derfor kan neurofeedback tilbydes mennesker med en høj grad af belastning.